NATURCOACH

Certificeret coachuddannelse - lær at holde dine professionelle samtaler med natur-inspirerede tilgange

Mikkeline Kamille Kierkgaard og Michael Stig Ørbech om Naturcoach-uddannelsen

På Naturcoach-uddannelsen får du både solid faglighed som systemisk, anerkendende coach og lærer at indrage naturen i samtalen.

Uddannelsen er for dig, der ønsker at lære, hvordan naturen og coaching - ude som inde - styrker samtalerne du har i dit arbejde og liv i øvrigt. Du arbejder f.eks. som leder, konsulent, pædagog, lærer, terapeut, psykolog, jobkonsulent, HR partner eller er selvstændig.

NYHED: NU også med mulighed for at tage den med et tonet ECTS-baseret coachmodul på Diplom i Offentlig Ledelse (DOL), hvormed du også lettere kan søge tilskud (fx fra kompetencefonde). Læs mere nederst om ECTS.

Hvad er en Naturcoach - og hvorfor blive det?
En naturcoach er uddannet til afholde professionelle coachsamtaler, hvor naturen indrages. Som naturcoach arbejder vi naturinspirerede dvs. vi anser naturen - og dens principper - som læremester i samtalen.

Der er flere gode grunde til at blive Naturcoach.

  1. Du lærer de færdigheder, der skal til for, at du kan arbejde som coach både inden- og udenfor. Disse sproglige og processuelle færdigheder arbejder du under uddannelsen med at tilpasse til din konkrete arbejdsrolle som fx leder, konsulent mv.

  2. Erfaringen er, at kvaliteten og udbyttet af de professionelle samtaler ofte øges med en naturinspireret tilgang. Dette kommer ikke kun dig og din samtalerpartner til gode, men også arbejdspladsen.

  3. Der er i de senere år kommet mange forsknings-resultater, som viser, at der er store relationelle og personlige (psykiske og fysiske) fordele ved, at vi skaber en tættere relation til naturen.

  4. Vi befinder os i en overgangs-tid, hvor en dybere relation og forbundethed med naturen er afgørende for vores velbefindende og for en troværdig og bæredygtig udvikling. Det bidrager Naturcoachen til.

  5. Uddannelsen afholdes hovedsagligt på retræter i en lille eksklusiv gruppe på max 12 deltagere, hvilket sikrer fordybelse, at du får grundig træning og bliver en del af et tillidsfuldt og engageret lille hold. Erfaringen er, at mange oplever uddannelsen som en dyb personlig udviklingsrejse.

  6. Du bliver en af pionererne inden for naturinspireret forståelse og tilgang. Det er den tredje vej – der hverken er ren naturbaseret praksis eller klassisk regenerativ tænkning - men står selvstændigt som et next-level felt baseret på dybe faglige rødder.

  7. Du bliver en del af et stadig større netværk af naturcoaches. Desuden er uddannelsen adgangsgivende til vores Master Classes inden for bl.a. naturinspireret stresscoaching, gruppe- og teamudvikling og dybde-psykologi.

Datoer for kommende hold

HOLD NC-2026

Indkald 1: NATUR-RETRÆTE d. 24-26. april 2026, Hasselsgård, Langeland, start fredag kl. 18, slut søndag kl. 16

Indkald 2: NATUR-DAG d. 22. maj 2026, Hellebæk Kohave, Nationalpark Kongernes Nordsjælland, kl 10-17

Indkald 3: NATUR-DAG d. 22. juni 2026, Hellebæk Kohave, Nationalpark Kongernes Nordsjælland, start kl 10-17

Indkald 4: NATUR-RETRÆTE d. 28.-30. aug. 2026, Möllan (www.mollan.dk), Åseda, Sydsverige, start fredag kl. 14, slut søndag kl. 16

Indkald 5: NATUR-RETRÆTE d. 25.-27. sept. 2026, Hasselsgård, Langeland, start fredag kl. 18, slut søndag kl. 16

Hvad er målene med uddannelsen?
Det ene mål med forløbet, at du bliver en god samtalepartner og coach på et solidt fagligt grundlag. Det andet mål er, at du lærer, hvordan naturen på forskellig vis kan indgå aktivt i dine samtaler, ude som inde.

Det tredje mål med forløbet, er at du lærer at blive naturcoach på en måde, der løfter forbundetheden til os selv, hinanden og naturen. Hvis du kan mærke at dette er sandt og vil være med til at gøre den forskel, så er uddannelsen givetvis noget for dig.

Hvad får du på uddannelsen?

  • Teori, modeller, metoder og konkrete redskaber til at være en god coach og samtalepartner, både inden- og udendørs som naturcoach

  • Tre Naturretreats heraf ét i Sydsverige og to i Danmark samt to Naturdage i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Forplejning er 90% økologisk og vegetarisk. I alt svarende til ca 12 alm. undervisningsdage + træningsdage. Transport samkoordineres

  • Deltagelse på et eksklusivt lille hold (max 12 deltagere) med plads til tryghed, feedback og netværksdannelse

  • En oplevelsesbaseret og fagligt forankret uddannelse, der har eksisteret siden 2020 og med undervisere med mange års erfaring og høj faglighed

  • Du bliver del af en træningsgruppe og et netværk af naturcoaches

  • Du lærer forskellige somatiske praksisser og meditationsformer (siddende og bevægende) samt skaber egen praksis

  • Personlig udvikling både på “inder- og ydersiden” inkl. mulighed for gennem coachsessioner mv. at afklare din vej til at realisere den vision eller de drømme, som du oplever kalder

  • Frirum fra en travl hverdag, hvor du oplever fagligt fællesskab, naturglæde- og forbundethed

Hvem er underviserne?
Undervisere er Michael Stig Ørbech og Mikkeline Kamille Kierkgaard. Michael er en meget erfaren coach-træner, idet han - udover at undervise siden 2020 på Naturcoach - i mere end 15 år har uddannet systemisk, anerkendede coaches på Københavns Professionshøjskole (KP). Desuden er han forfatter til flere af grundbøgerne på uddannelsen og har i mange år arbejdet med naturen som basis for menneskelig udvikling. Mikkeline er medunderviser og er uddannet naturcoach, metakognitiv stresscoach, yogalærer og har en bachelor i procesledelse. Hun har en baggrund som elitesportsudøver på verdensplan og har arbejdet som procesleder i Danmark og Sverige. Udover at undervise for Temene, er Mikkeline selvstændig stress- og naturcoach i virksomheden True Nature. Censor på uddannelsen er Jesper Thøger Michelsen, der er naturcoach og tidligere medunderviser på uddannelsen.

Hvem tager uddannelsen?
Vi har uddannet coaches siden 2005 og naturcoaches siden 2020. Alle deltagere har haft erhvervserfaring og en grunduddannelse. Fælles for vores naturcoaches har været interessen for at få naturen mere ind i livet og arbejdslivet, og bidrage til en større forbundethed indadtil og udadtil. Alle har arbejdet med enten at integrere læringen i deres nuværende arbejdsliv, eller undersøge og tage de første skridt ind i et mere ønskværdigt liv og arbejdsliv. Deltagerne er kommet fra både det private og det offentlige. Vi har blandt andet haft deltagere, der har været ledere, konsulenter, jobkonsulenter, undervisere, psykologer, pædagoger, lærere, mediefolk, sygeplejersker og andre fra sundhedsvæsenet. Alle har det været engagerede og reflekterende mennesker, der elsker naturen og ønsker at skabe succes i udviklingsarbejdet med mennesker.

Hvad koster det ?
Prisen er 29.500 kr. som dækker undervisning, certificering, ophold og enkel forplejning. Beløbet er momsfrit, og du kan betale på én gang eller aftale betaling i op til tre rater.

Til prisen skal påregnes egen anskaffelse af grundbøger (ca. 700 kr) samt to egensessioner med en underviser - dvs. én naturcoaching (før sommeren) og én supervision (efter sommeren) - af 900 kr/gang momsfrit.

På retræterne, anbefaler vi, at du overnatter udenfor (selvmedbragt telt, hængekøje o.lign.), men der er altid mulighed for at sove indenfor.

ECTS-SPORET: Udover det generelle spor afholdes ECTS-sporet på samme hold - med samme undervisning - som kan tilkøbes for 4.250 kr (momfritaget). ECTS-sporet foregår i et samarbejde med Center for Diplomledelse, idet dele af undervisningsindholdet på Naturcoach svarer til det tonede forløb ”Coaching i naturen”, som dækker modulet Coaching (5 ECTS) på Diplomuddannelsen i Offentlig Ledelse (DOL). - ECTS-sporet giver lettere adgang til at ansøge om og få offentlig kompetencefonds-støtte til at dække noget af den samlede uddannelsespris.. På ECTS-sporet får du tillige adgang til gruppe-vejledningsdagen, individuel vejledningssession (online) med underviser samt, hvis eksamen tages og bestås, diplom fra Center for Diplomledelse og 5 ECTS-point. Der skal forventes et beløb til ekstra litteraturanskaffelse, hvis der ikke lånes fra et bibliotek. Iøvrigt: Et DOL-modul giver merit-ret til tilsvarende modul på diplomuddannelse i ledelse (DIL). - Kontakt underviseren for mere information, hvis du vil vide mere om ECTS-sporet.

Note. Hvis du er privatbetalende, så vær opmærksom på, at din arbejdsgiver evt. kan lave en bruttolønsordning, hvorved uddannelsens pris for dig bliver tæt på halveret (du kan læse om det på SKATs hjemmeside). Kontakt os evt. for mere information. 

Bemærk: Tilmelding foregår efter en optagelsessamtale, så vi sikrer, at uddannelsen og du passer sammen. Tilmelding er bindende, men du kan dog annullere din tilmelding skriftligt inden for 14 dage fra tilmelding. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter datoen for din tilmelding. Benytter du din fortrydelsesret inden for fristen, refunderes du det fulde beløb. Betaling af fremsendt faktura skal have fundet sted før uddannelsesstart. Der tages forbehold for, at dato og sted for indkald kan blive flyttet, herunder ved undervisers sygdom, ved for få tilmeldinger eller ved force majeure.

Hvordan forløber uddannelsen?
INDKALD 1: NATUR-RETRÆTE - “GRUNDLÆGGENDE NATURCOACHING”
På vores første Naturretreat lærer du om de grundlæggende faglige forståelser og færdigheder i øko-systemisk coaching (de systemisk, anerkendende og naturinspirerede principper) . Du lærer om det coachende natur-mindset og påbegynder arbejdet med træning af personlige naturinspirerede færdigheder herunder forbundetheds-, stemnings- og sansearbejde i naturen. Din træningsgruppe etableres og du lærer, hvordan vi arbejder med feedback.

INDKALD 2: NATUR-DAG - “NATURCOACHENS SYMBOLARBEJDE”
På Naturdagen lærer du som naturcoach at arbejde med symboler og eksternalisering af indre og ydre forhold. Du arbejder med naturen som hjælp for at strukturere og fremadrette dine samtaler.

INDKALD 3: NATUR-DAG - “NATURCOACHENS OVERBEVISNINGS- OG KONGRUENSARBEJDE”
På Naturdagen lærer du som naturcoach at arbejde med din fokuspersons overbevisninger i et helhedsperspektiv (kongruensarbejde)..

INDKALD 4: NATUR-RETRÆTE - “NATUREN SOM LÆREMESTER”
På dette Naturretreat arbejder vi med et dybere niveau af forbundethed med naturen gennem sansning, fordybelse, meditation og lærer også om urgammel naturvisdom og -metoder.  Vi arbejder med naturen som læremester ifht. problematikker og løsningsmuligheder. Du arbejder personligt med færdigheder i at holde og anvende naturrummet i samtalen og de muligheder som fx mørke, vand, kulde og stilletid stemningsmæssigt kan bidrage med.

INDKALD 5: NATUR-RETRÆTE - “DEN INTEGRALE NATURCOACH, NU OG FREM”
På dette sidste Naturretreat arbejder vi med at integrere alt, hvad vi har lært (forståelse, mindset, redskaber mv), således at rollen som naturcoach opleves som et personligt udtryk. Desuden hjælper vi hinanden med at undersøge og blive tydeligere på “os og jeg som naturcoach i fremtiden”. Vi træner, får feedback og bliver certificeret (censur ved Jesper Thøger Michelsen, naturcoach og tidligere underviser).

IMELLEM INDKALDENE afprøver du og træner det lærte stof med din træningsgruppe (dvs. medstuderende som du møder første gang på Indkald 1) og senere med egne fokuspersoner - enten som ren naturcoaching eller med en naturcoachende tilgang i din hverdag. Desuden læser du fagstof og sender en kort statusrapport til underviserne før hvert indkald, hvor du reflekterer over, hvad du har lært og hvordan du kan bruge det i dit liv og arbejdsliv.

Endelig er det obligatorisk at have to egensessioner med en underviser: Før sommeren er formålet at opleve naturcoaching på egen krop og få en dybere erfaring i rollen som klient. Efter sommeren er formålet at få supervision på sin naturcoaching for at få individuel professionel feedback før certificeringen.

At lære at blive naturcoach handler ikke blot om at erhverve sig de rette forståelser og redskaber, men forløbet er i lige så høj grad en personlig udviklingsrejse, hvor du forventes at være parat til at arbejde med dig selv, dine overbevisninger om dig selv, andre og naturen, og omsætter læringen i praksis. For at blive certificeret forventes det, at du deltager aktivt i alle indkald og træningsmøder. Ved fravær kan der tilkøbes privat undervisning.

Jeg vil gerne vide mere eller har spørgsmål

Kontakt mig

UDTALELSER- hvad tidligere deltagere siger om Naturcoach-uddannelsen

Flemming Møldrup, DR livsstilsekspert, strategisk rådgiver og foredragsholder

Mette Højby Germansen, leder på naturhøjskole

Jesper Lyngsø, forretningsudvikler

Lone Lykker Marker, tidl. arbejdsmarkedschef

Jeg vil gerne vide mere eller har spørgsmål

Kontakt mig

UDTALELSER - hvad flere tidl. deltagere siger om Naturcoach-uddannelsen:

Simon Elsborg Nygaard. Psykolog, forfatter

Lisbet Lentz. Tidl. kommunal velfærds-direktør samt tidl. næstformand KFUM-spejderne

Steen Aagaard Pedersen. Fælles tillidsrepræsentant

Sanne Juel. Chefkonsulent, karriererådgiver, journalist

Hannah Haansbæk Rasmussen. Mentor og coach. Lonnie Rørstrøm Kristensen. Coach og procesfacilitator

Mie Hovbank. Cand.merc.psychology, projektudvikler, koordinator, politisk og ledelsesmæssig sparringspartner

Vi er allerede i gang med optagelsessamtaler. Kunne det være noget for dig? 

FÅ EN SNAK om Naturcoach-uddannelsen