FOREDRAG & FORLØB

ET NATUR-INSPIRERET FOREDRAG

“Hvordan kan naturinspirerede praksisser styrke vores liv, ledelse, samtaler og arbejdsfællesskaber?”

Et regenerativt foredrag for jer, der sætter trivsel, samarbejde og fælles resultater højt. Få konkrete indsigter og redskaber fra vores nye bog.

Naturen rummer en intelligens og en forbundethed, som mennesker til alle tider har lænet sig ind i for at finde trivsel, mod og retning. Fra stoikerne til østlige traditioner, fra nordiske fortællinger til oprindelige kulturer, har naturen været læremester i balance, levevis og fællesskab. I dette foredrag udfolder vi, hvordan naturinspirerede tilgange igen bliver relevante – ikke som romantik, men som en dybt praktisk vej ind i moderne ledelse, samarbejde og livsførelse.

I dag peger hjerneforskning på, at vores moderne måde at tænke og arbejde på ofte er for ubalanceret og snæver. Her kan naturens økosystemiske principper give en mere balanceret tilgang til samarbejde og det personlige lederskab – med bedre dømmekraft, stærkere relationer og øget klarhed som resultat.

I foredraget viser vi, hvordan naturens principper omsættes til konkrete greb i jeres måde at være ledere, konsulenter og medarbejdere på. Hvordan I kan skabe møder med mere nærvær, navigere konflikter med større indsigt, styrke samarbejde – og udvikle et arbejdsfællesskab, der fungerer som et levende økosystem.

I får et første kig ind i de naturinspirerede prakisser, som bogen introducerer — og som er ved at vinde indpas i fremtidens samarbejdspraksis. I bliver desuden introduceret til centrale redskaber: En naturinspireret værktøjskasse, der kan tages i brug med det samme – i samtaler, i ledelse, i relationer og i jeres daglige praksis.

Foredraget er til jer, der er nysgerrige på en naturinspireret vej: hvordan vi kan styrke både indre balance og kollektive fællesskaber i en kompleks tid, der kalder på klarhed, mod og nytænkning.

Foredraget varer typisk en time og er involverende med små refleksionspauser undervejs. Pris op til 12 deltagere 7.500 kr ex moms og transport - og ved flere deltagere aftales prisen.

Kontakt os her

NATUR-INSPIREREDE FORLØB

INDIVIDUEL naturcoaching/ledersparring

Her får du et fortroligt og støttende frirum – med systemisk, anerkendende naturcoaching som tilgang. Når vejret tillader det, foregår sessionen i naturen, hvor ro og nærvær åbner for dybere kontakt og refleksion. Samtalen tager udgangspunkt i og tilpasses din aktuelle situation. Vi arbejder med dit konkrete dilemma og det tankesæt, der former din forståelse. Samtalen er naturinspireret, undersøgende og sanselig, så nye perspektiver og handlemuligheder kan udfolde sig. Naturens metaforer og erfaringer bruges aktivt til at spejle situationer og skabe skarpere indsigt. Mange kan få en naturcoach-session, men som leder kan du vælge at få det tonet som en ledersparrings-session: Her får du tillige feedback i form af ledelsesfaglige perspektiver på dit valgte tema og konkrete udfordringer. Målet er, at du går derfra med større klarhed, bedre indre sammenhæng og styrket handlekraft. En session varer typisk to timer.

Naturinspireret SUPERVISION i jeres team/gruppe

Supervision kan både handle om jer selv som gruppe/team - eller om noget uden for gruppen/teamet i sammen skal forholde jer til. Supervision giver jer et trygt og professionelt læringsrum, hvor I kan undersøge den virkelighed, der præger hverdagen. Tilgangen er systemisk, anerkendende og naturinspireret – gruppen/teamet og omgivelserne anses som et levende økosystem, hvor relationer, samtaler og roller påvirker helheden. Supervisionen afholdes i eller nær naturen, med de mange fordele der er i det: Et uforstyrret time-out med ro, nærvær og fordybelse. Vi tager udgangspunkt i den aktuelle situation, cases eller fælles temaer - og undersøger både det konkrete og de underliggende forståelser. Metaforer og erfaringer fra naturen bruges aktivt til at skabe fælles sprog, klarhed og nye handlemuligheder. Forløbet tilpasses jeres behov og kan kombineres med træning i dialog, feedback og samarbejde. Målet er stærkere sammenhængskraft, fælles læring og retning samt et samarbejde der kan bære gennem kompleksitet. En session varer typisk to-tre timer.

Procesledelses-støtte til jeres naturinspirerede UDVIKLINGSFORLØB

Vi starter ud med at skabe en fælles intention for forløbet – ud fra naturinspirerede principper. Vi ser udviklingsforløbet som en del af det levende økosystem i organisationen, hvor udvikling, kultur og samarbejde påvirker hinanden. Forløbets mål og retning evalueres og tilpasses undervejs. - Vi inddrager naturen som læringsrum, da den understøtter refleksion, fælles forståelse og en roligere beslutningsrytme. - Vi arbejder med konkrete temaer som fx tværgående samarbejder, teamorganisering, nye arbejdsgange, udvikling af en fælles feedback- og samtalekultur, eller ledelses af en kompleks hverdag – altid med fokus på både helhed og praksis. Naturens principper hjælper til at skabe nye perspektiver, styrke modet til forandring og sikre mere bæredygtige løsninger. Forløbet tilpasses jeres situation og sammensættes typisk med workshops, temadage og tilhørende supervision i eller nær naturen. Målet er større klarhed, bedre sammenhæng og en organisation, der bevæger sig med fælles kraft og retning.

Kontakt os for mere info
Læs vores testimonials
Kontakt os for mere info

“Michael er den dygtigste facilitator jeg til dato har mødt. Så han er værd at række ud til.”

Mie Døvling Andersen, Chefkonsulent i Odsherred Kommune, Ledelses- og Teamudvikling, skrevet på LinkedIn november 2025

UDTALELSER om vores tilpassede forløb

  • "Jeg har i over 12 år arbejdet tæt sammen med Michael ifht. supervision af mine lederteam. Det har været en gave for mig, at få Michaels fagligt indsigtsfulde sparring og blik udefra på de forskellige lederteam, han har superviseret. Michael er fantastisk til at forstå kernen i de udfordringer der kan være i de enkelte team. Mine ledere giver altid Michael den bedste feedback. Han bevæger sig meget elegant mellem lærings – og supervisionsrummet. Alle føler, at ”de har fået noget med hjem” efter en session. Michael tilfører virkelig mit arbejde med at udvikle mine lederteam noget væsentligt."

    Merete Trier Frederiksen, Distriktsleder

  • "Jeg har i flere år samarbejdet med Michael om mange forskellige organisatoriske udviklingsopgaver, både i koncernledelsen og omkring team- og samarbejdsudvikling på Børne og Unge området. Min oplevelse af Michael som samarbejdspartner, proceskonsulent og underviser er, at han bidrager til at skabe varige forandringer, fordi han er dygtig til at lytte sig ind på problemstillinger, han tager ansvar for en grundig forberedelse, og han har stor teoretisk viden at trække på, og så er han god på gulvet. Hans forankring i det systemisk anerkendende univers er så dyb og naturlig, at han også i pressede situationer formår at være ikke dømmende, let og uanstrengt tilstede."

    Lisbet Lentz , tidl. velfærds- og undervisningsdirektør

  • "Vi har haft et 5 års udviklingsforløb med LØFT (løsningsfokuseret tilgang) i en foranderlig hverdag med fokus på at have tid til at lære at stille gode spørgsmål, at reflektere over arbejdssituationer, som har medført nye tanker og handlemuligheder til gode for både målgruppen børn og familier og arbejdsfællesskabet i Sundhedstjenesten. Et meningsfyldt udviklingsforløb med undervisningsdage og gruppersupervisioner, der har gjort en forskel i hverdagen."

    Gitte Thorsen, Decentral Sundhedsleder